Om foreningen

Tirstrup Balle Idrætsforening blev stiftet i 1970, da Balle og Tirstrup slog sig sammen.

Igennem årene har der været mange forskellige idrætsgrene på tapetet: håndbold, gymnastik, fodbold, badminton, svømning, tennis mm.

I dag er vi en mindre forening med ambitioner om at vækste, i nye idrætsgrene og mange flere medlemmer.

Vi tror på fællesskabet, og styrken i dette – både for idrættens skyld, men også for lokalområdet.

Jeg hedder Joan, 43 år og er gået ind i foreningsarbejde i en idrætsforening, fordi jeg elsker at dyrke motion på forskellig vis. Inden jeg kom ind i TBIF, dyrkede jeg oftest MTB, løb og styrketræning på egen hånd – men i de senere år har jeg fået øjnene op for, hvad det giver en, når man dyrker motion i fællesskab.

Jeg sidder i dag som formand for TBIF, fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel for lokalsamfundet, herunder sikre at der er en lokal idrætsforening med aktiviteter for de fleste. Jo mere aktivitet der er i et lokalsamfund, jo mere attraktivt bliver området for alle.

TBIF har eksisteret i mere end 50 år og udbuddet af motionsformer har været forskellige igennem foreningens eksistens, og aktuelt byder vi på bl.a. badminton, træning i naturen og gå-fællesskab.

Hvis du har gode ideer til aktiviteter, vi kan lave i foreningen, så kontakt os endelig – jo flere frivillige vi kan få med i fællesskabet om vores lokale forening – jo bedre.

Joan, formand