Tumlastik
Motorik er vigtig forudsætning for barnets trivsel både i hjemmet og i institutionen. Derfor vil vi igennem Tumlastik hjælpe med at styrke barnets motorik. Dette er både hvis barnet har meget energi, hvordan kan vi hjælpe barnet til at slappe af og være i det roligt, samt hvis barnet er meget rolig og har brug for nogle gange at blive kvikket(vækket) op 😊
Dette forløb henvender sig både til de børn der har krudt i numsen, samt de forsigtige børn. De vil blive udfordret på hver deres måde. Det er vigtigt at I som forældre deltager sammen med barnet, da nogle øvelser og udfordringer skal gøres sammen med en de er helt trygge ved, samt at I som forældre også får redskaber til at styrke både jeres barn, men også egen motorik.
Vi vil have sanglege, massage, trykmassage og forskellige sansestimuli. Det er vigtigt at barnet har bare tæer og tøj det kan bevæge sig i.
Den første onsdag vil der være introduktion til selve Tumlastik, hvor vi vil fortælle hvorfor motorik er vigtigt for barnets udvikling, samt hvad vi vil lave med jer og jeres børn frem til marts. Der vil derfor denne dag ikke være meget mere på programmet udover info og vi møder hinanden og jeres børn, samt sanglege.
Der kan være 10 på holdet, og tilmelding sker efter først til mølleprincippet.
Vi glæder os til at se jer!