Vi slår dørene op for vores nye E-sports linje 1 september – Nærmere tider på diverse træninger følger.

Her kan du se de hold vi satser på at starte op. Trænings tidspunkter vil komme ud på mail til medlemmer hvis et hold bliver til noget.

Er der ikke nok tilmeldte på et hold, slår vi sammen og her efter kan du vælge om du vil deltage eller trække din tilmelding tilbage.

Onsdage er juniorgaming og socialgaming. Dette bliver på sigt et forældrestyret hold, hvor forældreopgaven er, at låse op før træning, sikre den gode tone mellem medlemmerne og låse efter træning. Vi satser på, at vi kan få forældre nok så man kun har en “vagt” i ny og næ.

Til Fortnite og CS2 har vi to trænere som vil tilrettelægge træningen nærmere når vi kender holdstørrelse alder osv.

Holdene er oprettet med et max antal brugere, men der er mulighed for at melde sig ind på venteliste. Vi vil gøre meget for at man kan komme til at spille det spil man gerne vil og derfor kan vi blive nødt til at lukke et hold med få tilmeldinger for at åbne for flere brugere på et andet hold.